Åbent hus: Sidste Åbent Hus på DTU var torsdag den 4. marts. Næste Åbent hus er i november. Her kan du møde studerende og lærer på uddannelsen og se en række af de laboratorier og afdelinger, som anvendes i uddannelsen. Se mere her. Civilingeniør i medicin og teknologi er en relativt ny uddannelse, som startede i september 2003. Målet er give kommende generationer af ingeniører den bedste baggrund for at løse de komplekse problemer, som behandling af patienter udgør i vores moderne samfund. Udstyret bliver stadig mere avanceret, hvilket stiller krav til både brug og vedligehold, samt udvikling af nyt. Uddannelsen supplerer ingeniørens tekniske kompetancer med en grundlæggende forståelse for lægens arbejde og medicinske problemstillinger. Når du er færdiguddannet, kan du for eksempel arbejde på et hospital eller i en privat virksomhed med at købe, sælge eller udvikle nyt apparatur. Du kan også blive forsker. Det første hold studerende tog kandidateksamen i efteråret 2008, og de fleste er godt i gang med karrieren. Med sig i bagagen havde de forskningserfaring, ofte udlandserfaring og ekspertise fra de afsluttende eksamensprojekter. Du kan finde en folder om dem og deres projekter her. Der er ca. 300 studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne i medicin og teknologi. De fleste dage foregår undervisningen på DTU (70%), men der er også en del undervisning på Panum Instituttet, som er en del af Københavns Universitet (30%). Det suppleres med kliniske ophold på hospitaler i Region Hovedstaden. På uddannelsens egen hjemmeside (her) finder du beskrivelser og konkrete informationer. Du kan hurtigt danne dig et overblik ved at læse det, vi har skrevet for ansøgere (blå baggrund). Hvis du vil have detaljer om bachelordelen eller kandidatuddannelsen skal du klikke dig videre i menuen til venstre. Information om bacheloruddannelsen er på grøn baggrund, kandidatuddannelsen har grå baggrund. I menuen Kontaktpersoner kan du også finde en liste over personer, som kan hjælpe dig, hvis du har yderligere spørgsmål. |